boligforen www

En fast VVS-forbindelse giver mange fordele

For boligforeninger er der mange fordele i at have et fast samarbejde med Bedre Bad Amager. Som fast samarbejdspartner får du vores fulde fokus og du kommer i første række, når opgaven er der – uanset om den er lille eller stor.

 

I kraft af det faste samarbejde får vi som VVS-firma opbygget et indgående kendskab til den enkelte ejendom og dens installationer. Det betyder større effektivitet, når opgaver skal løses i ejedommen.

 

For mange beboere betyder det faste samarbejde også større tryghed – de kender vores VVS’ere og ved, hvad de står for. 

 

Typiske opgaver for Boligforeningen

Etablering og reparation:

  • Faldstammer 
  • Toiletter 
  • Varmeanlæg
  • Vandhaner – bl.a. dryppende 
  • Gasmåler – udskiftning/opsætning 
  • Gaskomfurer – opsætning
  • Varmvandsbeholdere – service/udslamning

 

Løs problemer før de udvikler sig

Som fast samarbejdspartner løser vi akutte problemer, men støder vi under dette arbejde på andre ting, så informerer vi naturligvis om dette.

 

Vi kan også tilkaldes til eftersyn og forebyggende service eksempelvis 1 gang årligt.  Her går vi installationer og anlæg efter i detaljer og løser små, begyndende problemer – før de når at udvikle sig. Det kan der være store besparelser i for boligforeningen

 

Brug af IT – præcis opgaveregistrering

Alle medarbejdere er udstyret med IPads, og på den måde er det lettere at kortlægge arbejdet i ejendommene. Der bliver taget billeder og de bliver arkiveret sammen med ejendomsoplysningerne. Montøren kan på stedet gå tilbage i historikken og se, hvad er der blevet gjort før osv. Når montøren kan se historikken, så bliver han mere effektiv ved sin fejlfinding. Det kommer i sidste ende boligforeningen til gode.

  

Akut hjælp – vi kommer

Som fast kunde er du sikker på en hurtig indsats fra vores side.  Alle vores biler er udstyret med GPS, som vi kan følge.  Når der er brug for hurtig og akut hjælp kan vi derfor altid sende den nærmeste montør.

  

Dokumentation – fuld åbenhed

Ved hver opgave registrerer vi alt minutiøst. Montørens tidsforbrug på arbejdsstedet, forbrug af materialer, transporttid, forbrug af tid i forbindelse med grossist besøg, bortkørsel af defekte anlægsdele m.v.

 

Alt dette ligger til grund for vores fakturering. Du har naturligvis adgang til alle disse detaljerede oplysninger, hvis du har fået en regning, hvor der efter din mening er uklarheder. For vi ønsker fuld åbenhed – også om vores regninger!  Tillid og troværdighed er et ”must” for os i det faste samarbejde med boligforeninger og virksomheder. 

Powered by jms multisite for joomla